De mørke mænd

kr168.00

Köp nu!

Artikelnr: 2996700311885645

Beskrivning

Niels Oxen, Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, bor og arbejder under rumænsk identitet på et afsides dambrug i Jylland.
Skjult for omverdenen slås den traumeramte krigsveteran med sine indre dæmoner, samtidig med at han lever i konstant alarmberedskab.
For han har en hemmelighed, som holder ham i live – men også kan slå ham ihjel. Da en museumsinspektør bliver myrdet på et slot, og da Danmarks justitsminister senere drukner, sættes en lavine af voldsomme begivenheder i gang.
Der er kun få, der kan skimte en forbindelse til Oxen. En af dem er hans gamle makker, Margrethe Franck fra Politiets Efterretningstjeneste. Hun har ledt forgæves efter ham i mere end et år. Da hun endelig finder ham, besegler hun også hans skæbne. Oxen ser pludselig sig selv som centrum i en menneskejagt. Nogle vil hjælpe ham. Nogle vil dræbe ham. Men hvem er ven, og hvem er fjende?
Franck og Oxen slutter sig på ny sammen mod de mørke mænd, der har magten. For den jagede krigsveteran har kun to muligheder: Gå til grunde – eller gå til angreb.
De mørke mænd er en fortsættelse af første roman med krigsveteranen Niels Oxen, De hængte hunde.
Om forfatteren:
Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Kraków (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004), Kulmanden (2007) og Spøgelsesfangen (2010). I 2012 udkom De hængte hunde, første bog i en serie med krigsveteranen Niels Oxen. Flere af Jens Henrik Jensens bøger er udgivet i en række europæiske lande.

Recensioner

Det finns inga recensioner än.

Bli först med att recensera ”De mørke mænd”

Din e-postadress kommer inte publiceras.